Bindslev Gl. Elværk er et af Danmarks få tilbageværende
vandkraftværker, som indtil 2023 stadig har været i drift takket være frivillig arbejdskraft
og velvillig bistand fra mange sider. Men nu møder værket modstand.
Indtil foråret 2023 forlød det således: "Værket
er beliggende vest for Bindslev by i et særdeles naturskønt område omkring
Uggerby Å, der på dette sted har en slyngning, der gjorde det muligt at
placere en dæmning, således at tilstrækkelig faldhøjde kunne opnås. For at
sikre fiskenes passage er dæmningen forsynet med en fisketrappe, som
betegnes som Danmarks smukkeste. En
legeplads for børn og gode muligheder for at nyde den medbragte kaffe gør
Bindslev Gl. Elværk til et ideelt udflugtsmål for hele familien."
Men nu har
entreprenørmaskiner omdannet den smukke natur, fisketrappen,
legeplads og opholdsområder til en stenørken for at opfylde EU's
vandplaner, der ikke tillader en opstemning i åløb. Forhåbentlig vil ny
beplantning m.v. bringe området op til den skønhed og rekreative værdi,
som det
tidligere havde, således at
Bindslev Gl. Elværk igen kan blive et godt eksempel på dansk industrihistorie og natur
i skøn forening.
Hent turistfolder for Bindslev Gl. Elværk:
|
Status vedrørende
elværket og omgivelser pr. juni 2024
I foråret 2023 blev det ventede
vandplansprojekt igangsat.
Projektet indebærer at fisketrappen
fjernes og erstattes af et stryg på 750 m. Samtidig etableres
en 450 m lang kanal lans åen, hvor også kanoer skal sejle.
Sidstnævnte kanal skal forsyne elværket med vand, så der
stadigvæk skal være mulighed for at producere strøm.
Ved indgangen til kanalen anbringes en rist med automatisk
renseanordning,
November 2023 var arbejdet nået så
langt, at de store entreprenørmaskiner kunne forlade området.
Dengang manglede endnu en
del arbejde med beplantning, stier og broer m.v. Selv
om der nu er gået et halvt år, er der endnu ikke kommet en varig
løsning på en bro, så passage mellem åens nord- og sydside ved
elværket er mulig for fodgængere og kørestole.
For at råde bod på problemet vedrørende den
manglende bro, har kommunen lavet en midlertidig løsning ved at
genanvende den gamle bro på en placering lidt opstrøms fra den
gamle placering over fisketrappen. Broen blev løftet på plads
den 6. juni:
Situationen vedrørende elproduktion fra
værket er ikke god. Siden omlægning af åen har det ikke været
muligt at producere elektricitet i et nævneværdigt omfang.
Problemet er, at risten på grund af dens udformning/ mangelfuld
rensning ikke tillader den nødvendige vandgennemgang. Håbet er,
at risten snart kommer i orden, så produktionen kan genoptages.
Klik på billedet for
at se de seneste billeder af projektet:
Billeder © Hans Ole Høst
|
20 gode år, men hvad nu?
I juledagene 2023 var det præcis 20 år siden, at elværket blev klar til at
levere de første kWh til det offentlige elnet efter en omfattende
renovering udført af frivillige gennem 4-5 år. Alt maskineri,
bygninger, vandindtag m.v. var bragt i stand og der var installeret en
inverter, således at værkets produktion kunne omdannes til vekselstrøm og
leveres til 10 kV nettet. I løbet af få år steg den årlige produktion fra
100.000 til ca. 340.000 kWh , hvor den har ligget de sidste ca. 16 år.
Dagsproduktionen i vintermånederne har typisk ligget på 1100-1200 kWh.
Men som det fremgår af ovenstående har omlægning af åen kombineret med en
dårligt fungerende rist, bevirket, at produktionen foreløbig er
gået i stå.
Hvis det gamle elværk fortsat skal være den attraktion, som det hidtil har
været, skal det kunne fungere som et arbejdende museum omgivet af smuk
natur hvor folk har lyst til at opholde sig.
|
Elværkets 100 års jubilæum
Klik på billederne for fuld opløsning
Elværkets 100 års jubilæum lørdag den 18.
august 2018 blev en kæmpe
succes. Det store besøgstal vidner om den støtte og interesse, der samler
sig om det gamle værk. Tusind tak til alle, der deltog og mødte op.
I anledning af jubilæet
har elværket
oprettet en gavekonto til markering af 100-års jubilæet. Skulle du have
lyst til at medvirke ved sponsorering af en varig, udendørs udsmykning med
en symbolik inspireret af elektricitet, elektricitetens produktion og
anvendelse samt åens betydning gennem 100 år, kan du benytte Jyske Bank
–konto nr. 7364 120009-9.
|
Historiske billeder
Den nye hjemmeside "arkiv.dk" bringer materiale fra mere end 500 danske
arkiver. Gennem hjemmesiden blev vi opmærksom på, at et af arkiverne,
nemlig Historisk Arkiv Hjørring, Vendsyssel Historiske Museum, havde nogle
interessante billeder fra elværkets tidlige år. Vi har fået tilladelse til
at vise billederne, klik her
|
Produktionstal for 2020 og 2021
Bindslev Gl. Elværks produktion
blev i 2020 på 341.323 kWh. I 2021 har produktionen andraget 289.336 kWh. Efter genstarten af værket ved årsskiftet 2003/2004 er der nu
produceret i 18 år og den samlede produktion i denne periode beløber sig
til 5.449.660 kWh.
|
Projekt for elværket 1979/80
I 1979/80 blev Bindslev Gl. Elværk
brugt i forbindelse med et afgangsprojekt fra Århus Arkitektskole. I
forbindelse med dette arbejde blev der også udarbejdet et projektforslag
til indretning af arbejdende museum i elværket og kunstnerbolig med
atelier i elværkets bolig. Se mere om forslaget
her
|
Smuk vinterdag 5. januar 2015
Det var et ualmindeligt dejligt
vejr ved elværket mandag den 5. januar 2015. Udover at nyde den skønne
natur kunne man se de tydelige spor efter uvejret i oktober, hvor den
voldsomme vandstrøm i Uggerby Å flyttede rundt på sand og jord. Der blev
gnavet af nogle steder og lagt til andre. Intertessant er det, at der nu
er kommet en "sandstrand" ved elværket.
Blikstille vand
Sandstrand
Sandbanke aflejret til højre for elværket
|
Oversvømmelse Oktober 2014
Bindslev Gl. Elværk blev
hårdt påvirket af det voldsomme regnvejr natten mellem den 15. og den 16.
oktober, hvor der faldt mellem 100 og 150 mm regn i Vendsyssel.
Vandstanden og vandstrømmen i
Uggerby Å steg voldsomt og i en periode var der frygt for, at den gamle
elværksbygning ikke kunne modstå presset. Ligeledes var fisketrappen og
broen over dæmningen i fare for at blive skyllet væk. Ved en akut
redningsindsats fra elværkets personale og beredskabet i Hjørring lykkedes
det imidlertid at undgå katastrofen.
Efter 15 dages stilstand og efter omfattende arbejder med at udtørre og
reparere dynamoer, riste og ristemotorer, vandstandsmålere, computer m.v.
lykkedes det den 30. oktober at genoptage produktionen. Herefter venter et
stort arbejde med at udbedre de øvrige skader på installationer, bygning
og omgivelser.
Se mere om oversvømmelsen på siden:
Omgivelser
|
Historisk båndoptagelse om Bindslev
Gl. Elværks redning
Nordjyllands Radio lavede
omkring 2003 et program om Bindslev Gl. Elværk, der indgik i programserien
"Mere mellem ørerne", der blev sendt hver dag kl. 9:10 - 10:00.
I programmet fortæller formand
Arne Povlsen, elektriker Poul Dalsgaard og "maskimekaniker" Lars Kærsgaard
om det renoveringsarbejde, de frivillige entusiaster havde iværksat for at
redde elværket fra undergang. Det var dette arbejde, der førte frem til, at
værket kunne genoptage elproduktionen og indvies for 3. gang i dets
historie i 2004 og nu 10 år senere stadig er i god stand og stabil drift.
Det er lykkedes at finde en
båndoptagelse af programmet, der kan høres her ledsaget af billeder, der
bl.a. viser, hvor alvorlig nedbrydningen var. Klik på billedet:
|
Dæmning forstærkes
Hvor åen svinger lige før
elværkets vandindtag, har der været et betydeligt slid på dæmningen, der
adskiller værkets for og bagside. For at undgå skader er der ultimo 2013 udlagt en
stor mængde sten, som forhåbentlig kan standse nedbrydningen:
Arbejdet fik uhyggelig
aktualitet den 7. november, da dæmningen ved Brande Elværk brød sammen med
katastrofalt resultat. Til al held skete der ingen personskade.
I foråret 2014 er arbejdet
fortsat med at forbedre forholdene for ophaling af kanoer og skrænten er
op mod den sydlige P-plads er bragt i orden og tilsået med græs efter at
stenudlægningen er afsluttet.
Foran stemmeværket er der
etableret gangbro med elefantriste ud over vandet og det er hensigten, at
denne gangbro skal forlænges, således at det er muligt at gå "på vandet"
fra nordsiden til sydsiden af stemmeværket. Tilføjelse 2017 :
Gangbroen er etableret.
|
Reparation af turbine i 2013
Elværkets aktive turbine,
turbine 2, stod stille fra medio juli til medio september måned på grund af reparation af
hovedlejet samt nogle af ledeskovlene, der havde udvikler revner.
Produktionen blev - med lidt
forsinkelse - genoptaget den 17. september 2013.
Se
video af reparationen på Youtube
|
Historien om Niels Hjort
Læs
Historien om Niels Hjort
skrevet af Helge Uhrskov Skrubbeltrang, hvis familie på flere måder har
haft forbindelse med Niels Hjort. Helge Skrubbeltrangs forældre overtog "Skrubbeltrang"
fra Niels Hjort, der fortsat kunne bo på gården og udleve sit otium til glæde for begge parter.
Der er almindelig enighed om, at Niels Hjort i særlig grad har bidraget
til, at det lykkedes for Bindslev at få et vanddrevet elektricitetsværk.
Poul Krabbe har tidligere beskrevet Niels Hjorts indsats, se længere nede
på siden.
|
Erindringsglimt fra 1950'erne
Læs historiker Torben Ejlersens
hyggelige beretning om livet på og omkring Bindslev Gl. Elværk i 50'erne
her.
|
Et
gensyn med Bindslev Gl. Elværk efter 31 år
Se billedet i stor størrelse ved at klikke
her
I en periode i 1979/80 var en
ung arkitektstuderende kvinde (nr. 2 på billedet ovenfor) fra Arkitektskolen i
Århus travlt optaget med sit projekt på det gamle elværk: "Kort
afgangsopgave vinter 1979/80".
Arbejdet omfattede bl.a. en
stor mængde opmålinger, registreringer, tegning og beskrivelser af værkets og
bestyrerboligens dimensioner, vedligeholdelsestilstand og byggestil m.m. Se
tegninger her.
Annette Heden på besøg ved elværket i 2011
Samtidig var nogle
håndværkere i gang med en renovering af elværksbygningen, bl.a. blev taget
udskiftet. En ufravigelig del af et sådant arbejde er afholdelse af et
rejsegilde med pølser og øl m.v. Billedet ovenfor er sandsynligvis fra
efteråret 1979, idet der er blade på træerne i baggrunden.
Efter
sin eksamen i 1980 tog hun til England, hvor hun har opholdt sig siden og
arbejdet som arkitekt. Søndag den 10. juli 2011 havde hun lejlighed til at
gense det gamle elværk.
|
Milepæle i Bindslev Gl. Elværks historie
1913 På et landbomøde i Sindal opstod tanken om et elværk
1916 26 fremsynede mænd opretter et andelsselskab i Bindslev
1917 Dieselmotordrevet værk med 47 andelshavere tages i brug,
men det var svært at skaffe olie
1917 Mislykket forsøg med vindmotor og supplement fra teglværkets
dampmaskine
1918 Nyt værk med en turbine (Mahler
34 hk,
turbine I) med åen som
kraftkilde tages i brug
1919(?) Endnu en turbine (Mahler
65 hk, turbine II) tages i brug
1920(?) Lejlighed til værkfører indrettes over turbinerne
1924 Ny bolig opføres til værkfører
adskilt fra værket
1926 Forhandlinger med Hjørring Elektricitetsværk om hjælpekraft
derfra
1929 Nyt stigbordsanlæg af jern under tag anskaffes
1930 Jernbro over dæmningen erstatter gammel træbro
1933 Det vedtages at udbygge med et ensretteranlæg,, således at der
kan modtages hjælpekraft fra Hjørring
1934 Tilbygningen med ensretteranlæg (100kW) tages i brug
1938 Udligningsmaskine med automatisk start installeres
1943 Turbine I
udskiftes til 105 hk turbine fra De Smithske
1947 Ny turbine
på 139 hk fra De Smithske anskaffes til erstatning for turbine II. Oplysningen fremgår af
regnskabet fra 1947. Det vides ikke med sikkerhed, men det formodes, at
de gamle turbiner sælges som skrot.
1950 Ny dynamo (Thrige) og gearkasse (F.L.S.)
for den store turbine installeres
1968 Turbinerne standses og værket lukkes
1980 Bygningen
renoveres bl.a. med nyt tag og den store turbine (turbine II) startes igen og leverer strøm til
varmeværkets ”dyppekoger”. Værket indvies for 2. gang den 6. november 1980
1990 Værkets kontrakt med varmeværket udløber og producerer derefter
kun varme til boligen
1997 Værket standses
1999 En gruppe
frivillige entusiaster påbegynder renovering af
Bindslev Gl. Elværk
2004 Elproduktionen på Bindslev Gl. Elværk genoptages
den 22. december 2003 fra den store turbine og via en
inverter produceres til offentligt net. Elværket indvies for 3. gang den
19. juni 2004
Bygningsfaser
1918 Begyndelsen er en lille enetages bygning med
kun en turbine. (Bygningens form skal her opfattes symbolsk, da det
ikke vides hvilken tagform den har haft). |
|
1920 Anlæget er blevet udvidet, så der er plads til
endnu en turbine, og bestyreren, der tidligere også var
teglværksbestyrer og boede i byen, har fået lejlighed over
maskinrummet. |
|
1924 På grund af støjen fra maskinrummet er der
opført en ny bestyrerbolig, og ligeledes er der etableret en
forbindelsesgang mellem bolig og elværk, så bestyreren kan gå
indendørs, når han om natten skal se til maskineriet. |
|
1934 Da det bliver nødvendigt med hjælpekraft
udvides elværket mod nord, så der skabes plads til transformatorer og
ensretteranlæg. |
|
Ca. 1956 Forbindelsesgangen, der var af træ,
nedrives og genopføres i mursten og samtidig bygges "hejsetårnet", så
det bliver lettere at få maskineri ind og ud af maskinrummet. |
|
Ca. 1970
Boligen udvides med et badeværelse og en
entre og taget ændres på denne del af forbindelsesgangen.
(Fra Annette Hedens rapport, se nedenfor) |
|
|
Åbent hus den 4.august 2005
"Det må der være andre, der
kan gøre. For jeg ved ikke nok, jeg har heller ikke så mange kræfter -
eller tid. Og så griner de bare ad mig, hvis jeg prøver. Derfor er der så meget,
der aldrig bliver gjort. Sådan har det altid været.
Men så sker det sommetider at en eller anden siger.
Jamen hvis ingen af de andre tør, så må jeg jo prøve det. Engang var der
nogen som hele tiden gik ind i Danmark og stjal vores dyr og brændte
kornet af. Det gjorde de den ene gang efter den anden. Og alle sagde: "Det
kan vi bare ikke gøre noget ved." Men så var der en dronning der hed Thyra.
En dag sagde hun: Nu, kan det være nok." Så byggede hun en vold og enhver
der ville ind og stjæle køer eller korn, fik et gok i nødden hvis de
prøvede at kravle over volden. Så var det slut med det.
En anden gang var der en, der rejste rundt i
landet og stjal og slog folk, også de fattige. Kongen skulle selvfølgelig
have jaget ham ud, men hans generaler havde så travlt med at pynte sig og
gå til parade, at det kom der ikke noget ud af.
Så var der en mand, der hed Niels Ebbesen, han havde
ingen geværer eller soldater, men en nat red han sammen med sine karle og
naboer til Randers. Den onde karl hed den kullede greve og han fik så
mange gok i nødden at han blev båret hjem i en sæk.
Så var der en anden gang at Danmark havde tabt så meget
af landet, at vi ikke havde plads til at dyrke kornet. Det var helt galt,
for nu kunne folk ikke få mad og de sultede allesammen. Men vi havde så
mange heder, det er de steder, hvor der kun gror lyng. Men så var der en
mand, der hed Enrico Dalgas, han fandt på at lave heden om, så der kunne
gro korn på dem. Og nu kan det nok være, der kom mad på bordet. Og folk
holdt op med at sulte, i hvert fald lige så meget som før.
Se den slags mennesker som Thyra og Niels Ebbesen og
Enrico Dalgas har også en gang sagt: "Det må der være andre, der kan gøre"
Men så opdagede de, at det var der ikke og så gjorde de det selv. Den
slags mennesker kalder man helte. Mange byer har en helt, en admiral eller
en oprører eller en stor maler eller digter eller en som som har tegnet
store bygninger. Men sådan en har vi jo ikke i Bindslev. ? Jo vist har vi
det. Vi har en helt som hedder Niels Hjorth.
Se for hundred år siden, så var der så forfærdelig
mørkt her I Bindslev. Bare nogle få stearinlys og gløderne fra komfuret.
Og når der er megen mørke, så er der også megen fattigdom og frygt, for så
kan man kun arbejde når det er lyst og om aftenen kan man ikke engang læse
eller spille ludo. Men for at få lys skulle vi have et elværk og for at få
et elværk ved åen, skal man kunne grave ude i åen, og for at kunne grave
ude i åen skal man lave en dæmning. Det var der andre der havde prøvet at
lave, men det gik galt hver gang og til sidst sagde alle, at det ikke
kunne lade sig gøre. Men så sagde Niels Hjorth :Nu, kan det være nok!".
Det gjorde han så og derfor er han en helt, den største i Bindslev. Jeg
ville ønske at nogen fortalte om ham i skolen, for det kan være godt at
have en at se op til, og det er godt at vide at vist kan det nytte, når
bare man tror på sig selv.
De fleste større byer har gader, der er opkaldt efter
deres helte. De har vi ikke i Bindslev, men hvis nu nogen af Jer vil som
jeg vil, så går vi til byrådet, inden Hjørring skal bestemme det hele, og
siger at vi har en plads der hedder Hotel Pladsen, det er der 731 andre
byer der har. Men vores plads foran hotellet skal hedde. Niels Hjorth hans
plads.
For han gjorde vand til lys."
Tale holdt af dyrlæge Poul Krabbe ved indvielsen af Hjorts
Bænk i forbindelse med åbent hus arrangement den 4. august 2005. Ikke blot
Niels Hjort, men også Poul Krabbe selv og forhenværende halinspektør
Thorkild Sørensen fortjener stor anerkendelse
for deres utrættelige arbejde for at redde Bindslev Gl.
Elværk fra undergangen og derved muliggjort, at værket har den status, det har i dag.
Se billeder fra åbent hus arrangement
Læs Poul Krabbes beretning om Niels Hjort "Han gjorde
vand til lys"
|
Et udsnit af elværkets medarbejdere og
støtter
Bagerst fra v.
Chr. og Bodil Lautrup, Ejvind Christensen, Arne Povlsen, Alex Sørensen,
Esben Møller, Ole Nygaard Nielsen, Erik Christensen. Forrest fra v.
Kristen Søndergård Andreassen, Preben Rytter, Anders Buhl, Lars Kærsgaard,
Søren Heden.
|
|