Bindslev Elektricitetsværk gennem 25 Aar

 

            Ved et Bestyrelsesmøde i Bindslev Elektricitetsværk i Begyndelsen af 1943 kom det paa Tale, at Værket i 1942 havde bestaaet i 25 Aar. Det vedtoges at søge Oplysninger af forskellig Art angaaende Værkets Tilblivelse og Forhold i den forløbne Tid og give Meddelelse derom paa den ordinære Generalforsamling i Marts.
            Paa Generalforsamlingen den 11. Marts blev en Del af de omtalte Oplysninger forelagt, men Generalforsamlingen ønskede, at Bestyrelsen lod de fremkomne Oplysninger trykke og udsende til Værkets Andelshavere og hermed efterkommes denne Henstilling.
            Bindslev i Marts 1943.
                                   BESTYRELSEN.

 

 

Det forberedende Arbejde
    I Aarene 1912 og 13 blev der flere Steder i Vendsyssel holdt Møder for at faa oprettet Elektricitetsværker paa Landet.
   Landboforeningen i Hjørring indbød til et saadant Møde i  Sindal med Foredrag af daværende Forstander Arnfred, Askov. Han havde udgivet en Bog om Elektriciteten i Landbrugets Tjeneste, ikke saa faa fra Bindslev var derude til dette Møde, men for Bindslev blev det dog ikke Landboerne, der tog Sagen op, men Beboerne i Byen.
   De Begivenheder, der indtraf i 1914 med Krig og anden Elendighed bevirkede at saadanne Fremskridt blev stillet i Bero.
   Men i 1916, den 31. Oktober, blev der afholdt et Møde i Nr. Bindslev Skole angaaende Oprettelse af et Elektricitetsværk for Bindslev By, tilstede var 26 Beboere og Repræsentant Ludvigsen for Installatør Møller, Odense. Ved Mødet blev der Enighed om at danne et Andels-Elektricitetsværk, og der valgtes straks en Bestyrelse bestaaende af Købmd. Christensen, Gartner Nyborg, Smedemester Gertsen, Læge Laursen og Gaardejer M. Thomsen.
   Repræsentant Ludvigsen fremkom med Tilbud om Levering af et Værk bestaaende af delvis brugte Ting for 16,000 Kr Endvidere tilbød han at opføre en Bygning tjenlig til Formaalet for 2,500 Kr.
   Hvis Selskabet ønskede at faa nye Maskiner tilbød Ludvigsen at levere en 35 a 40 H.K. Motor for 30,900 Kr., en 40 a 45 H.K. Motor for 32,500 Kr., men disse sidste Tilbud gjaldt kun i faa Timer.
   Forsamlingen modtog Firmaets Tilbud om Levering af Værket, men det paalagdes Bestyrelsen at rejse til Fyn for at se lignende Værker, Firmaet der havde leveret, inden den underskrev Kontrakten. Med denne Vedtagelse sluttede Mødet, og Bestyrelsen konstituerede sig med Købm. Christensen som Formand, Gartner Nyborg Kasserer, Læge Laursen Sekretær.

.

Da der startedes
    Efter at Bestyrelsen havde set forskellige Værker paa Fyn, leveret af Firmaet Møller, Odense, afholdtes Bestyrelsesmøde paa Missionshotellet i Odense. Tilstede var de 4 Bestyrelsesmedlemmer samt som Stedfortræder for Laursen Snedker Jensen Holmen. Installatør Møller og Repræsentant Ludvigsen havde ogsaa givet Møde. Bestyrelsen var godt tilfreds med hvad den havde set de forskellige Steder men det var konstateret, at der under de herskende Forhold var betydelig Mangel paa Olie, og Bestyrelsen kunde ikke underskrive nogen Kontrakt, inden der var forhørt om Olie frem i Tiden; det blev derfor vedtaget at sende en af Bestyrelsen sammen med Firmaets Repræsentant til København og forhøre hos Det danske Petroleums Selskab om Levering af Olie og samtidig forelægge Ingeniørens Tilbud og Planer over Værket for en Ekspert i Bygning af saadanne Anlæg. Til at rejse med til København valgtes Smedemester Gertsen.
   Den 14. November 1916 afholdtes Generalforsamling, hvor det oplystes, at den Bygning, Firmaet havde paataget sig at bygge, vilde blive for lille. Da Firmaet, for at bygge et tilstrækkeligt stort Hus, vilde have yderligere 1500 Kr., vedtoges det at bygge selv.
   Repræsentant Ludvigsen gav Meddelelse om, at da Kontrakt om Køb af Maskiner ikke var bleven underskrevet paa Fyn, maatte Købesummen paa Grund af Prisstigning forhøjes med 1800 Kr Ved Forhandling blev der Enighed om at forhøje Prisen med 900 Kr. og købe en 40 H. Kraft Burmeister og Wain Motor samt Batterier m. m. til 16,000 Kr. Bestyrelsen antog Ingeniør Bjerre, Askov, til at føreTilsyn og kontrollere Anlægene, til at passe Værket antoges Vilh. Hansen.

	Vilhelm Hansen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

   Vilh. Hansen var født paa Sjælland, men kom fra Salling til Bindslev som Bestyrer paa Teglværket.
    Den første Sommer, Hansen var Bestyrer paa Elektricitetsværket, var Teglværket ikke i Drift, og han passede begge Værker, indtil han flyttede i Lejligheden ved Elektricitetsværket paa Aaen.
   Under Arbejdet med Bygning og Installering af Elektricitetsværket erhvervede Hansen Kendskab og Indsigt i Elektricitetens mange »Mysterier«.
   Hansens Samvittighedsfuldhed og Paapasselighed kom i høj Grad Værket til  Gode, og Arbejdet i de 14 Aar var det meste af Tiden præget af vanskelige Forhold.

De første Vanskeligheder
   Det kan med Rette siges, at de Mænd, der paatog sig Arbejdet med at faa Elektricitetsværket rejst, virkelig tog sig af det; der blev holdt en Mængde Bestyrelsesmøder, i en enkelt Uge tre, og flere Gange to om Ugen, ogsaa Generalforsamlinger var der mange af, enkelte blev holdt med faa Timers Varsel.
   I August 1917 stod Værket færdigt, og der var tilsluttet ialt 47 Andelshavere. Prisen for Elektricitet blev sat til 1 Kr. for Lys og 50 Øre for Kraft pr. Kwt.
   Bestyrelsen havde nu god Grund til at vente mere Ro over Arbejdet, men Vanskelighederne blev ikke mindre i den nærmest følgende Tid, allerede i Januar 1918 maatte Batteriet forstærkes.
   Ved den første Generalforsamling i samme Maaned var Anlægssummen paa 85,886 Kr. og indtil 1. Januar 1918 var der solgt Strøm for 2,440 Kr.
    I Løbet af Sommeren 1917 blev der forhandlet om Levering af Strøm til Teglværket. Ved Henvendelse fra begge Parter til hver sin Ingeniør forelaa sidst i Oktober Oplysninger om, at Elektricitetsværket nok kunde paatage sig Leveringen, og der blev paa dette Grundlag oprettet Kontrakt om en saadan.
    Hen paa Vinteren 1918 blev det meget vanskeligt at fremskaffe Olie, og efter Henstilling fra Værkets Ingeniør blev der i April købt en Vindmotor, men den kom aldrig til at lave Strøm; det viste sig snart, at Vindmotoren ikke svarede til Forventningerne.  Bestyrelsen blev ret hurtig klar over, at Værkets Motor ikke alene kunde levere Strøm til Teglværket, da Forholdene endog havde udviklet sig til, at Maskinerne ikke engang kunde levere den nødvendige Strøm til de daværende Forbrugere.
    Ved Forhandling med Teglværkets Bestyrelse opnaaedes Tilladelse til Opstilling af en Dynamo paa Teglværket og benytte Dampmaskinen, (naar denne ikke var i Brug) som Drivkraft til Fremstilling af Elektricitet, dette blev dog ikke til ret meget mere end et Forsøg, og Bestyrelsen var enige om, at der maatte en anden Løsning til.

 

 

 

 

Det Gl. Værk

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Aaen som Kraftkilde
    Blandt forskellige Beboere havde der af og til været Tale om at benytte Aaen som Kraftkilde, ogsaa inden Elektricitetsværket blev bygget; det var derfor naturligt, at Tanken for Alvor kom frem nu, da Vanskelighederne meldte sig i stigende Grad.
   Ved en Generalforsamling den 21. Julj 1918 blev det paalagt Bestyrelsen at undersøge og udarbejde Forslag til Anlæg af Dæmning, Opstilling af Turbine med videre.
   I Samraad med Ingeniør Bjerre blev Bestyrelsen enige om at bygge en Dæmning ved Andekrog, og en Generalforsamling vedtog den 9. August 1918 et Forslag udarbejdet af Ingeniøren, gaaende ud paa fremtidig at benytte Aaen som Drivkraft for Elektricitetsværket.
   Det overdroges Ingeniør Bjerre personlig at lede Arbejdet ved hele Anlæget, og efter Ingeniørens Tegning blev der paa Aabrinken lavet en stor Kasse med Fløje ud til hver Side; ved Hjælp af Reb og stort Mands~ab blev den slæbt ud i Aaen og bragt i Stilling der efter Ingeniørens Plan. Under det fortsatte Arbejde efter Planen med at fylde Jord og Cement omkring Kassen og Cement indeni denne, blev Bestyrelsen og de, der udførte Arbejdet, ret hurtigt af den Opfattelse, at selve Grundlaget for hele Anlæget af Dæmning ikke var forsvarligt, der var ikke taget tilstrækkeligt Hensyn til Vandløbets Størrelse og den Vandføring, der fandtes.
  Ved Forelæggelse for Ingeniøren af Forholdene opgav denne at have mere med Sagen at gøre. Bestyrelsen overdrog derefter Entreprenør Vestenbæk at bygge Dæmning og støbe til Turbine; det vedtoges af Hensyn til Levering af Strøm til Teglværket at forandre Strømstyrken fra 220 Volt til 440 Volt.

 

Mange Bryderier
    Ogsaa Arbejdet for Vestenbæk med at bygge den egentlige Dæmning bød paa betydelige Vanskeligheder; der blev ved flere Lejligheder sendt Bud til Andelshaverne om at komme og arbejde med.
   Paa et vist Tidspunkt under Arbejdet blev et stort Antal Sække samlet sammen, fyldt med Sand og benyttet, saa Dæmningen kunde blive tæt; der blev ligeledes anvendt en betydelig Mængde Kampesten allerede fra Begyndelsen, og der er senere fyldt efter; det stadige Slid og ikke mindst Isen har af og til trængt Stenene bort fra Dæmningen; .hvormange m3 Sten, der er fyldt i er ikke let at sige, men det er flere Hundrede.

    I den Tid, der arbejdedes med Udgravning af Dæmning og Støbning til Turbine, var der hver Dag Mennesker paa Vej til og fra Arbejdspladsen for at se, hvordan det skred frem; det samme gentog sig senere ved Udvidelser eller Uheld.
    En Del Landboere havde sidst paa Vinteren forespurgt, om de kunde faa Strøm til Lys og Kraft. Nu da det saa ud til, at Værket kunde komme til at fremstille mere Strøm, end Byen havde Brug for, fik Landboerne Meddelelse derom. I Juni blev det fastslaaet, at Landboere, der boede inden for en mindre Afstand, kunde komme med.
    Under et Bestyrelsesmøde hos Marinus Thomsen kom der Meddelelse om, at Turbinen var løbet løbsk. Bestyrelsen brød straks op og begav sig i Løb til Værket, men inden den kom derop havde to unge Mænd, Knud Hansen og Theodor Sørensen, med Fare for deres Liv faaet lukket for Vandtilførslen til Turbinen, saa den var standset, og Værkfører Hansen med

Det gl. Stigbord af Træ

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

  flere gjorde sig Anstrengelser for at faa  Stigbordene sat (ved denne Lejlighed blev Maskinhuset ret hurtigt tømt for Tilskuere).
    En Gang tidligere havde det været ved at gaa galt. Ilden slog ud fra Dynamoen, da to Mænd tilfældig kom derop. Ogsaa paa andre Maader havde det vist sig uheldigt at køre med Turbinen uden Regulator, saaledes havde Værkføreren flere Gange haft drøje Ture derop om Natten; paa en saadan Tur i Snestorm gik han vild, og kun med stort Besvær naaede han frem til Værket, derfor blev det nu be- stemt at anskaffe en Regulator.
    Strøm til de Landboere, der først kom med, blev sat paa det færdige Ledningsnet den 3. Oktober 1918.
   Vindmotoren med Tilbehør blev solgt: og det overdroges Vestenbæk at udbygge Anlæget, saa der kunde blive Plads til endnu en Turbine og Regulator. Arbejdet ved denne Udvidelse foretoges ved Døgndrift.

Kritisk Situation
    Kort efter Arbejdets Begyndelse skete et Indbrud af Bagvandet, men det blev rettet uden sær lige Vanskeligheder, og det saa ud til, at Arbejdet kunde gøres færdigt ret hurtigt, men Natten mellem den 4. og 5. November brød Vandet den midlertidige Spærring ud mod Aaen ned. Arbejderne reddede sig derfra, men Redskaber og en Del Materiel gik tabt.
   Entreprenøren var meget nedtrykt over det forefaldne og syntes ikke, han ligestraks kunde tage Bestemmelse om at fortsætte Arbejdet.
   Det blev derfor overdraget Niels Hjorth at forestaa Arbejdet med at lukke for Vandet, saa Støbningen kunde blive færdig inden Vinteren. Da Vandet havde lavet en betydelig større Aabning, end der var Brug for til Turbinen, blev der anlagt en Frisluse.
  I Fortsættelse af dette Arbejde blev der indrettet Lejlighed over Turbinerne , saa Værkfører Vilh. Hansen kom op til Værket at bo.
   I November 1918 blev Gadebelysningen bevilget, og den toges i Brug inden Jul. Den i Byen opførte Bygning og Maskinerne, der blev paa samme Tid solgt.
   Forholdene paa Værket var for Værkføreren langt fra gode, særlig under Nybygning og Istandsættelser, Færdslen omkring Værket maatte af og til foregaa paa løse Broer og Planker. Det var under saadanne Omstændigheder, at Værkfører Hansen i Februar faldt ned i Frislusen og brækkede sit ene Ben samt kvæstede Ryggen ret slemt. Han maatte derefter opholde sig paa Sygehuset i ca. 4 Maaneder.
   Om Aftenen og Natten efter Fastelavn samme Aar brød Vandet igennem Brinken Nord for Dæmningen. Ved 3-4 Tiden om Eftermiddagen var der ikke mere Løb end en Fodgænger kunde stoppe det med en Træsko, men ingen tænkte over, at det kunde blive alvorligt. Tirsdag Morgen havde Vandet dannet et lige saa bredt Løb ved Enden af Dæmningen, som Aaen havde forhen. Skaden blev hurtigt rettet ved at forlænge Dæmningen.

 

 

Niels Hjort

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Værket konsolideres
    Ved den første Generalforsamling den 25. Februar 1919, hvor der aflagdes Regnskab for et helt Aar, var der solgt Strøm for ialt 7,722 Kr. Anlægssummen var paa 220,285 Kr.
   Kommunen gav i Marts Tilsagn om Garanti for Laan til Værket, derved kunde faas Laan betydeligt billigere. Der blev i 1919 truffet Overenskomst med Lodsejerne ved Aaen om Tilladelse til at lægge paa Dæmningen. Arbejdet med Anlæget fortsattes i 1919, idet et betydelig Antal flere Landboere kom med. Salget af Strøm steg i Aaret til 13,458 Kr. og Anlægssum- men var paa 284,370 Kr.  Installationsselskabets Regnskab blev adskilt fra Værkets Regnskab i 1919.
   Med Aaret 1920 kunde det egentlige Anlæg af Værket betragtes som afsluttet, og Anlægssummen var da paa 351,611 Kr.
   Under Henvisning til den store Anlægssum i Forhold til Forbruget af Strøm blev der nedsat et Udvalg til at finde en Form for en anden Betalingsmaade end alene efter Maaler. Efter Anmodning fik Mejeriet Tilsagn om Levering af  Strøm, saa Kærnen kunde drives ved elektrisk Kraft.
   Ved en ekstraordinær Generalforsamling den 11. Maj 1921 vedtoges det at opkræve Halvdelen af Værkets Behov af Kapital i Form af fast Afgift efter Ejendomsskyld og Halvdelen efter Maaler med dobbelt saa høj Pris paa Strøm til Lys som til Kraft. Desuden vedtoges det for Landboernes Vedkommende at opkræve en ekstra Afgift paa l og 2 Kr. pr. 1000 Kr. Ejendomsskyldværdi efter en af Bestyrelsen foretaget Inddeling.

Denne Forandring af Betalingsmaaden har mere end noget andet ført til bedre økonomiske Forhold for Værket. Gælden kunde derigennem bringes ned, og Forbrugerne lagde an paa at benytte Elektricitet, hvor det var gørlig.
   Sidst paa Vinteren 1923 blev der Tale om Hjælpekraft paa en eller anden Maade, men det udsattes indtil videre.
   Ekstra-Betalingen for Landboerne ophævedes.
   Paa Forslag af Bestyrelsen vedtoges paa Generalforsamlingen i Februar 1924 at antage en af Ingeniør Frydlund ved Gennemgang af Elektricitetsværkets Regnskaber m. v. udregnet Sum 128,000 Kr. for at være det Beløb, som Landboerne skulde forrente i Henhold til Kontrakt og Tegningslister.
   Generalforsamlingen anerkendte, at denne Forrentning havde fundet Sted for Aaret 1923, og at Elektricitetsværket saaledes ikke havde yderligere Krav paa Landboerne for nævnte Aar. Der blev ligeledes truffet Bestemmelse om at købe Vejret og Grund af Chr. Riisager, Andekrog, og derpaa opføre en ny Bolig ti] Værkføreren.

Forskellige Spørgsmaal
    Paa den ordinære Generalforsamling i 1925 blev det henstillet til Bestyrelsen om at faa Værket vurderet og en Opgørelse fra den Tid, Landboerne kom med, foretaget. Der var hos Bestyrelsen Forespørgsel om Levering af Strøm til Malkemaskiner, det nægtedes, da der kun var een Mand til at passe Værket, og det skulde staa stille om Søndagen.
   1. Juli 1925 fik Bestyrelsen Bemyndigelse til helt at ophæve den i sin Tid oprettede Kontrakt med Landboerne.

Stigbord af Jern

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 Bestyrelsen søgte Oplysning ved Hjørring Elektricitetsværk Om Betingelser for Hjælpekraft derfra, og paa Generalforsamlingen i 1926 forhandledes der om Sagen, men den blev udsat.
    I August 1927 havde Vandet lavet et mindre Hul i Dæmningen, men det lod sig uden Vanskelighed reparere.
    Paa Generalforsamlingen i Februar 1928 henstilledes til Bestyrelsen at sætte Prisen for Strøm ned, men ved et Bestyrelsesmøde kort efter var der Enighed om at anskaffe Hjælpekraft i Stedet for.
    Og ved en ekstraordinær Generalforsamling i Marts blev Spørgsmaalet forelagt. 47 Andelshavere var mødt, af disse stemte 27 imod og 17 for, Forslaget var dermed bortfalden indtil videre.
     I 1929 blev Ledningsnettet betydelig .forbedret, ogsaa Stigbordene trængte til Forbedring, ikke alene var de daarlige af at staa i Vandet, Træet var flere Steder mørt, men det var i paakommende Tilfælde ogsaa vanskeligt at gøre Brug af dem.
     Efter at Bestyrelsen ved Liver Mølle havde set et Stigbordsanlæg væsentligt af Jern med Kamhjulstræk blev et saadan anskaffet ved Turbinerne, og det kom under Tag inden ret længe.
     Ved et Bestyrelsesmøde i September blev der opnaaet Enighed med Lodsejerne ved Aaen om Tilladelse til at sætte et Brædt paa Dæmningen.
     Prisen paa Elektricitet blev i 1930 nedsat ,og der blev bekostet en Jernbro over Dæmningen i Stedet for den gamle af Træ. Der blev hen paa Sommeren bevilget et Tilskud til Opfyldning af Lystanlæget i Bindslev (den gamle "Naldam").
     Efter en foretagen Vurdering af Værket vedtoges det i Marts 1931 at udbetale Bonus for Aarene 1925-30. Prisen blev i samme Maaned nedsat.

 

   De, der har virket ved Værket
       Den 4. Juni 1931 faldt Vilh. Hansen ned af Trappen til Maskinrummet. Efter dette Fald bad han sig fritaget for Pasningen af Værket.
     Gennem længere Tid havde Knud Hansen og Poul Hansen, Sønner af Bestyrer Hansen arbejdet med Installation og Pasning af Værket. Poul Hansen blev nu  ansat som Bestyrer. Med Dygtighed, Orden og Interesse tager han sig af Driften. Knud Hansen fortsatte som Installatør og han har udført Arbejdet med Udbygning af Ledningnet, Installation af de betydelige Udvidelser og Forbedringer paa Værket. Arbejdet har af de Tilsynsførende altid været betegnet som meget godt udført.
    Foruden forannævnte har næsten alle Sognets Arbejdere til forskellige Tider været i Virksomhed ved Værket, ogsaa Byens Murere og Tømrere har haft Arbejde.
    Smed Joh. Jensen har lavet Jernmaster og bygget Broen over Aaen. Fabrikant Christensen, Vejle, og Smed Kr. M. Barkholt har foretaget Reparationen af Turbinen, Stigbord m. m. ved Værket. Mindre Rettelser er udført af sidstnævnte alene.
   Disse Arbejder har ofte været vanskelige, dels paa Grund af for meget Vand navnlig i Turbinekamrene og dels, naar Arbejdet skulde udføres om Natten.
   Under saadant Arbejde bød Værkføreren paa Kaffe. En Gang, medens Christensen og Barkholt drak Kaffe, havde Stigbordene givet efter, saa Turbinekammeret fyldtes med Vand. Hvor hurtigt, det var sket, kunde ingen vide, men det var med særlig Glæde, de takkede Hansen for Kaffen den Nat.
   Paa Generalforsamlingen den 14. Marts 1932 bevilgedes gratis Lys til Vilh. Hansen i hans nye Hus.

 

 

Hjælpekraft fra Hjørring
    Tilslutningen til. Værket forøgedes stadig, og det var vanskeligt for Værket alene med Kraft fra Aaen at forsyne Forbrugerne tilfredsstillende. I Efteraaret 1933 blev det særlig galt, og Bestyrelsen foretog en Undersøgelse af Muligheden for Hjælpekraft enten ved Køb af Motor eller fra Hjørring. Resultatet blev, at Hjælp fra Hjørring vilde være baade bedst og billigst.
   Den 28. December 1933 vedtog Generalforsamlingen et udarbejdet Tilbud fra Hjørring Kommunes Elelctricitetsværk om Levering af Vekselstrøm i en Transformator ved Bindslev Elektricitetsværk.
   Efter at have antaget Ingeniør Lund, Aalborg, som teknisk Konsulent, købte Bestyrelsen et Ensretteranlæg hos Ingeniør Andersen, Nr. Aaby. Den nødvendige Tilbygning blev foretaget og den 23. April 1934 afleveredes det nye Anlæg. Samme Dag afsluttedes Kontrakt med Teglværket om Levering af Strøm. Først nu blev Elektricitetsværket i Stand til at forsyne Teglværket med Strøm paa en tilfredsstillende Maade.
  Ved Forstærkningen af Ledningsnettet blev der opstillet Jernmaster flere Steder i Byen.

Efter nogen Tids Forløb blev det med ret stor Bekostning nødvendig at anbringe en Støjdæmper paa det nye Anlæg.
    I 1935 blev der begyndt Salg af Strøm til Kogning og Varmeapparater. Efter Anmodning fra Sogneraadet gik Værket ind paa imod Betaling at sænke Vandstanden til en nærmere bestemt Højde, saa længe Bygningen af en ny Bro over Aaen varede. Bestyrelsen vedtog uden Tilskud at sætte Ledningsnet til Kirken.

 

 

En mere rolig Udvikling
    Fra 1935 har Elektricitetsværket haft en mere rolig Udvikling. Tilslutningen er stadig blevet forøget, og betydelige Forbedringer foretaget. Regnskabet for Aaret viste et Overskud paa 17,000 Kr. Værket blev nedskrevet med 20,000 Kr., og der hensattes 40,000 Kr. til Udbetaling af Bonus. Prisen efter Maaler nedsattes med 25 pCt.

Værkfører Poul Hansen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

   I 1937 overtog Værket Vedligeholdelse af Gadebelysningen mod et aarligt Tilskud fra Kommunen. Udføringen af Strøm fra Værket til Ledningsnettet blev forandret, saa der blev 2-3 selvstændige Udføringer fra et Støbejernsskab, ligeledes blev opsat en Fordelingstavle med dertilhørende Afbrydere. En Jernmast blev rejst ved Værket.
   I Anledning af, at flere Beboere i Tronsmark og Aagaard ønskede Strøm, forhandledes med Hjørring Elektricitetsværk om Bygning af Transformator, baade disse og en senere Henvendelse fra Ravheden og Aaskoven maatte Bestyrelsen henvise til at faa Strøm fra Hjørring Elektricitetsværk.

Ogsaa i 1938-39 blev forskellige Forbedringer foretaget, saaledes en ny Udligningsmaskine med automatisk Igangsætning samt en hurtigvirkende Regulator til Strømfordeling paa Ledningsnettet.
   Med Aaret 1940 begyndte Krigens Virkninger at melde sig, mange Beboere inden for Værkets Omraade kom nu med, men Mangel paa Materiel begrænsede dog Tilgangen i væsentlig Grad.
   Den første November i en ret kraftig Storm drev flere Spærreballoner hen over Vendsyssel, og nogle Ledninger ved Byen blev revet over.
   Hen paa Vinteren 1941 kom igen en Ballon over Egnen, foruden at ødelægge en Del tog den et Stykke Kobbertraad med sig.
   I de forløbne Aar har Værket været udsat for Oversvømmelser, den første Gang maatte der slaas et Bræt for Døren for at holde Vandet ude af Maskinhuset, der skete dog ingen Skade.

 

Stillingen i Dag
    1942 brød Isen først op fra Aaen den 8. April, den havde da ligget fast i 3 Maaneder og var 1 Meter tyk.
   1942 bestod Værkets Maskinanlæg af et Stk. 125 H. Kraft Turbine med tilhørende Dynamo og Regulator, et Stk. 60 H. Kraft Turbine, ligeledes med Dynamo og Regulator; disse to Anlæg kan fremstille 100 Kwt., et Ensretteranlæg, som ligeledes kan fremstille 100 Kwt. laIt kan der saaledes, naar begge Anlæg er i Gang, fremstilles 200 Kwt.
   I Januar 1942 havde Værket 303 Andelshavere, 349 Forbrugere, 358 Maalere for Lys, 158 Kraftmaalere, 4,321 Lampe- steder , 201 Motorer til 928 Hestekræfter, hvoraf Teglværket alene har 60 H. Krafts Motor.
    I 1942 er solgt Strøm for ialt 62,011 Kr. 65 øre.
    Forhenværende Snedkermester Jensen Holmen har fra første Begyndelse været med i Bestyrelsen. Holmen har i de mange Aar været et virksomt Medlem i Arbejdet, og ingen anden har som Holmen taget Del i de Glæder og Skuffelser, der har meldt sig.
    Formænd for Værket i de forløbne 25 Aar har været:

 fra 1917 til 18 Købmand Christensen
-1918 -20 Gartner N. P. Nyborg
-1920 -21 Gaardejer N. Hjorth
-1921- 24 Grd. Chr. Skrubbeltrang
-1924 -32 Grd. P. Chr. Pedersen
-1932 -38 Købmand M. Larsen
-1938 -Grd. Albert Frandsen

 

Jensen Holmen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

   Bindslev Andels-Elektricitetsværk er jo ikke af de store Landværker, men det betjener nu sine Kunder godt og til en rimelig Pris. Dets Historie er anderledes end det almindeligt er Tilfældet.
   Det er at haabe, at Værket ogsa i den kommende Tid paa gode Vilkaar maa betjene sine Andelshavere saadan, som det i de senere Aar har fundet Sted.

 

 

 

Maskinrum